{{ __('Your cart') }}0
0,00 kr.
0
varer
0,00 kr.
Hormonelle præventionsmidler er blandt de mest udbredte og pålidelige metoder til at forhindre uønsket graviditet. Disse midler indeholder kunstige versioner af kvindelige hormoner, som arbejder sammen om at forhindre ægløsning.
Hormonelle midler bruges primært til at forhindre graviditet, men har også mange andre sundhedsmæssige fordele. De kan regulere menstruationscyklus, reducere menstruationssmerter og blødning, samt mindske symptomer på PMS. Mange kvinder oplever også forbedret hud og mindre acne ved brug af hormonelle præventionsmidler.
De mest populære kombinationspræventionsmidler findes under navne som Yasminelle, Microgynon, Marvelon og Cilest. Disse indeholder både østrogen og gestagen. For kvinder, der ikke tåler østrogen, findes gestagen-only præventionsmidler som Cerazette og Norgeston. Disse alternativer er særligt egnede for ammende kvinder.
De hormonelle midler påvirker kroppen på flere måder samtidigt. De forhindrer først og fremmest ægløsningen, fortykker livmoderhalsen for at hindre spermierne i at trænge igennem, og fortynder slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg ikke kan implanteres.
Barrierebaserede midler skaber en fysisk barriere mellem spermierne og ægget, hvilket forhindrer befrugtning. Disse metoder har den ekstra fordel at beskytte mod kønsygdomme.
Primært til at forhindre graviditet og samtidig give beskyttelse mod seksuelt overførte infektioner som chlamydia, gonorré og HIV. Barrierebaserede midler kan også bruges som supplement til andre præventionsmidler for øget sikkerhed.
Kondomer findes i mange varianter, fra standard latexkondomer til latex-fri alternativer for allergiske personer. Populære mærker inkluderer Durex, Pasante og One. For kvinder findes kvindeligt kondom, også kendt som femidom, som en alternativ barriereløsning. Diafragmaer og cervixkapper er også tilgængelige, men kræver tilpasning hos læge.
Barrierebaserede midler skal bruges korrekt hver gang for at være effektive. De skal anlægges før kønslig kontakt og skal være hele og ubeskadigede. Lagring på et køligt, mørkt sted forlænger deres levetid.
Intrauterine anordninger, eller spiraler, er langvarige præventionsmidler, der indsættes i livmoderen. De tilbyder høj sikkerhed med minimal vedligeholdelse.
Spiraler bruges til at give langvarig beskyttelse mod uønsket graviditet, typisk mellem 3-12 år afhængig af type. De er ideelle for kvinder, der ønsker pålidelig prævention uden daglig medicin eller procedurer før kønslig kontakt.
Danmark tilbyder både kobberspiraler som Paragard og hormonale spiraler som Mirena, Kyleena og Skyla. Mirena frigiver gestagen direkte ind i livmoderen og kan give lettere eller helt udeblevet menstruation. Koppermodellen fungerer ved at skabe et giftigt miljø for spermierne.
Spiralen indsættes af en læge eller jordemoder under steril procedure. Det kan være ubehageligt, men smertestillende medicin kan tilbydes. Efter indsættelse kræves kun årlige eftersyn hos læge for at sikre, at spiralen sidder korrekt på plads.
For personer, der er sikre på, at de ikke ønsker flere børn, findes permanente løsninger som sterilisation. Disse procedurer er effektive og langvarige.
Permanente løsninger er beregnet til mennesker, der har fuldendt deres familieplanlægning. De giver næsten 100% sikkerhed mod graviditet uden behov for vedligeholdelse eller daglig indsats.
Kvinder kan få foretaget sterilisation gennem bindung eller fjernelse af æglederne. Mænd kan få vasektomi, som er en mindre invasiv procedure. Begge procedurer kan teknisk reverseres, men skal betragtes som permanente. Danmark tilbyder også Essure-proceduren, hvor små spiralformede implantater indsættes i æglederne uden kirurgi.
Permanente løsninger kræver alvorlig overvejelse og rådgivning fra sundhedspersonalet. Der kræves samtykke og ofte anbefales en ventetid for at sikre, at det er den rigtige beslutning.
Nogle mennesker foretrækker metoder baseret på naturlige cyklusser eller alternative tilgange til prævention. Disse metoder varierer i effektivitet og kræver stor disciplin.
Naturlige metoder bruges af mennesker, der ønsker at undgå hormonale eller kemiske præventionsmidler. De baseres på forståelse af fertilitetsvinduet i menstruationscyklus.
Symptotermisk metode kombinerer observationer af cervixslim, basaltemperatur og kalenderdage. Denne metode kræver dedikation og bidrager til cirka 95% effektivitet. Kuppemodellen fokuserer på kupperens naturlige tilbagegang og kan også bruges sammen med applikationer til ovulationssporing.
Naturlige metoder er mindre pålidelige end andre præventionsmidler og giver ingen beskyttelse mod kønsygdomme. De er bedst egnede som supplement til andre metoder eller for par, hvor en eventuel graviditet ikke ville være katastrofal.
Nødprævention er vigtig for situationer, hvor ordinær prævention har fejlet, eller hvor uprotekteret sex har fundet sted.
Nødprævention bruges til at forhindre graviditet efter uprotekteret sex eller præventivmeddelsvigt. Det skal tages så hurtigt som muligt efter de relevante hændelser, ideelt inden for 72 timer.
Levonorgestrel findes under navne som Postinor og Escapelle og er tilgængeligt uden recept på apoteket. Ulipristal-acetat, solgt som EllaOne, er mere effektivt og kan bruges op til 5 dage efter sex, men kræver recept. Kobberindlægning kan også bruges som nødprævention, hvis den indsættes inden for 5 dage.
Nødprævention skal ikke betragtes som regulær prævention. Det er vigtigt at søge rådgivning om passende långtidsprævention efter brug af nødprævention. Hvis der er tvivl om, hvorvidt man er gravid, bør man tage en graviditetstest før behandling.
